9




Andelsrækkehus


Vissenbjerg

Bolig - pris: 449.000 kr



Boligen, der er en pæn og velholdt andelsbolig, er opført i 1985 på
101 kvadratmeter fordelt på to etager på henholdsvis 60 m² og 41 m².
Boligen er et rækkehus i røde mursten, bygget som et dobbelthus beliggende i et roligt kvarter tæt ved grønne områder.
Foreningen har fået installeret nye døre og vinduer i
2016 samt et nyt tag i 2021. Grundens størrelse er ca. 400 kvadratmeter.

Boligen er på to plan, hvilket giver en god adskillelse mellem dagligdagen og aftenlivet.
Fra entreen er der adgang til køkkenet, badeværelset og trappen til førstesalen.
Køkkenet er forbundet med stuen, hvorfra der er udgang til en udestue med vinranker og en veletableret og solrig (sydvendt) have med frugttræer. Køkkenet er det oprindelige køkken, som fungerer fint.

Entreen har klinkegulv, som fortsætter ind på badeværelset. Der er et rummeligt kosteskab under trappen til første salen. I badeværelset er der en muret brusekabine, et gasfyr fra 2008 og en vaskemaskine fra 2022. På førstesalen er der to soveværelser og en tv-stue. De to soveværelser er malet i år
2024 og har fået nye gulvtæpper. Oprindeligt var der tre soveværelser på førstesalen. Der er adgang til loftrummet, som kan benyttes til opbevaring. Boligen er tilsluttet fibernet.

I forbindelse til boligen er der et haveskur på ca. 10 m². Der er have til både forsiden og bagsiden af boligen. Der er en terrase, som vender mod syd. Der er adgang til terassen igennem en udestue. I den nordlige have er der et mindre drivhus.

Der er en parkeringsplads i foreningens carport.

Foreningen består af fire dobbelthuse og har en professionel administration samt en vedligeholdelsesplan. Der vil blive udlagt fjernvarme i området i 2024. Foreningen vil blive tilsluttet i starten af marts. Foreningen betaler for tilslutningen..

Det er tilladt at holde husdyr.




Kontakt: Jørgen Tetsche - Email: jorgentetsche@gmail.com - mobil: 26 27 28 24
Duedalen 1, 5492 Vissenbjerg